Marienborg Gods er et land- og skovbrug på Vestmøn. Udover traditionelt land- og skovbrug har Marienborg Gods også produktion af 750 søer i opformering. Desuden lejer Marienborg Gods huse og jagtarealer ud.
Marienborg Gods er på 1.392 ha, heraf er ca. 370 ha skov. Marienborg Gods består af Marienborg Hovedgaard, Egelykke, Frøhave, Skovridergaarden og Lille Lind.
Marienborg er skønt beliggende midt på Vest Møn og strækker sig fra Bøgestrømmen til Østersøen. Ejendommen er smukt varieret med skove, enge og herregårdsmarker med levende hegn. Mod sydøst spejler bøgen sig i Østersøens friske vand.
Den store skallesluger bebuder foråret på Marienborg.