Jagtleje

Jagtleje på Marienborg Gods

Marienborg Gods råder over syv jagtkonsortier af forskellige størrelser, fordelt på godsets marker på Vestmøn, og godsets 370 hektar skov er flettet ind på tværs af konsortierne. Konsortierne er udstyret med gode remiser, der skaber optimale forhold for både råvildt og fasaner – bestanden af råvildt er stor, og mulighederne for succesfuld udsætning af fasaner er gode.

Ejendommens mange små vandhuller tiltrækker regelmæssigt ænder, og i sæsonen opleves normalt store træk af nordiske duer og snepper. Sent på året og gennem vinteren ses desuden store flokke af gæs over markerne.

Vi lægger vægt på ansvarlig og etisk jagt, og vi ønsker lejere, der respekterer naturen og vildtet. Jagtlejemål udlejes typisk for flere år ad gangen.

Ledige jagter

Direkte henvendelse

Spørgsmål om jagtmuligheder besvares gerne på emma@marienborg.dk.